Smartlog v3 » Furore » Nysgerrighedstilfredsstillelse XI
Opret egen blog | Næste blog »

Furore

Furiens tilstræbte tankevirksomhed på den lysegrønne

Nysgerrighedstilfredsstillelse XI

30. Aug 2006 19:50, Irene Lundgaard

Det startede med at jeg havde glemt et job, som jeg så måtte speedlæse, fuld knald frem og jeg leverede til tiden og en million fejl blev rapporteret - eller noget i stressoverkompensationsområdet!

Jeg nåede det, kun lige! ...

Før dagens reelle produktion ville jeg lige tale med telefonselskabet, om min nye internetforbindelse, fordi jeg ikke er sikker på det er den rette "pakke" for mig, og jeg gider ikke få et eftersmæk! Det tog så en halv time at komme igennem den labyrint, før jeg fandt den rette til at tale med det om, som viste sig ikke at kunne hjælpe mig før de havde set, hvor meget trafik jeg reelt har per måned ...

Grrrr! Når man nu lige ville være på forkant ...

Kom så til at spørge om de også hoster websider og hvad det koster ... Det skulle jeg ALDRIG have gjort, jeg skulle nemlig lige omstilles til en anden. Det tog så kun et kvarter og da jeg endelig kom igennem og kunne konstatere at de var alt for dyre og jeg gerne ville forhandle med dem, så var den foresatte ikke til stede, så ham ville telefonfyren få til at ringe til mig.

Han har ikke ringet endnu, den foresatte! ...

Så var det at jeg begyndte at fryse. Her er koldt og klamt og regnfuldt i dag. Så jeg ville tænde op i brændeovnen. Det gjorde jeg så. Der var bare det ved det at jeg har sværtet ovnen ind i sådan noget sort sværte og havde glemt at man skal tørre overskudet af. Og nu står min glohede brændeovn så der og emmer giftige gasser og jeg er blevet nødt til at åbne vinduet, så det kolde og klamme kommer ind og osen kan slippe ud, så det hele ikke ender i mine lunger.

Og jeg måtte tage strømper på! ...

Jeg arbejdede videre med fuld koncentration og mange hjernevred. Fandt ud af at jeg måtte have noget protein af en art, til hjernestimulering. Fandt en halv pose cashewnødder, som jeg lige ville riste i en gryde for at tage kulden af dem, og så smager de bedre sådan. Skulle også lige "spend a penny" og skruede helt ned, ramlede i vasketøjsbunken på vejen og opdagede for sent de blå tåger fra gryden. De nederste cashewnødder var forkullede og uspiselige, resten røg ud grundet røgskader!

Emhætten var ikke tændt! ...

Jeg åbnede en dåse tun, smurte et par rundenommer og jeg skar mig næsten ikke ...

Kommentarer

  1. Liselotte
    30. Aug 2006 19:58
    1

    What a day...

    Det går alligevel Irene. Jeg lover det :-)

  2. Irene
    30. Aug 2006 20:04
    2

    Det plejer det ...

    Humor er virkelig en god forsvarsmekanisme! ;-)

  3. Ella
    30. Aug 2006 20:06
    3

    En af de dage Irene - der må bandes - højlydt.

    Derefter bliver det bedre - det tror vi på :-)

  4. beologen
    30. Aug 2006 20:19
    4


    Jeg glemte at købe skæreost i dag.

  5. regitze
    30. Aug 2006 23:38
    5

    jeg kom til at koge pastaen færdig før jeg begyndte på laksesovsen.
    arj. ingen slår vist dig, Furie. dagen er ovre om tyve minutter. må den næste blive fuld af succeskys.

  6. Irene
    30. Aug 2006 23:56
    6

    Beo, det er jo en katastrofe! Hormonelkatastrofalt! Dyb sympati!

    'Gitzechen, de siger at Pluto eller een af de andre der roder i stedet for ham, nu han er blevet degraderet snart flytter sig. Måske det hjælper ...

  7. Dana
    31. Aug 2006 07:22
    7

    Synd det er for sent at sparke Tycho Brahe i hans dertil indrettede ...oven på sådan en dag mindes man Søren Bruns lille hjertesuk: "Hvis nu jeg trækker dynen helt op over hovedet, går dagen så væk af sig selv?"

    Måtte de næste mange blive stjernetyderuheldsfri og afslappede!

  8. regitze
    31. Aug 2006 21:51
    8

    jeg holder nu meget af Trines:
    jorden går heller ikke under idag, for andre steder er det allerede imorgen.
    og skam få dem der kalder Pluto en plunet, eller hvad det nu er, de har degraderet ham til. hvad 17 gør vi skorpioner nu?

  9. beologen
    1. Sep 2006 13:19
    9


    Regitze...den slags detaljer kan vi Løver altså virkelig ikke tage os af!

    ;-)

  10. Irene
    1. Sep 2006 13:22
    10

    Tyrene iblandt os er vemodige på skorpionernes vegne og alle de andre hjemløse ...

  11. Maria
    1. Sep 2006 13:35
    11

    Dana - jeg afproevede den med dynen mellem frokosten og afhentning af boern i skolen, det gjorde en gevaldig forskel ;-)

  12. Irene
    1. Sep 2006 13:44
    12

    Dana, du er en sand inspiration. Jeg gjorde som Maria og det virkede! Godt!

  13. Dana
    1. Sep 2006 18:36
    13

    Jaja - stenbukke og dyner er et godt miks!

Tags

Arkiv